IT Universitetet: Game Jam 2025 København
Så blev det endelig tid til at starte billetsalget for Coding Pirates Game Jam 2025!
I år afholdes det i Aarhus ved Dokk1 d. 29.-30. november og i København hos Visma Dinero, den 22.-23. november.
Coding Pirates’ Game Jam er en national konkurrence, hvor børn og unge over 24 timer konkurrerer om at udvikle, tegne og kode det sejeste spil. Hvilket vil sige, at vi overnatter på lokationerne!
Børnene arbejder i hold for at udvikle spillene. Hvilket vil sige at det er en holdindsats, hvor børnenes evner til samarbejde, kreativitet, design udvikling, programmering og fantasi kommer i spil. Børnene vil dyste om følgende priser:
- Bedste spil
- Design- og innovation
- Teamwork
- Original Sound Design
- Pirat
Da Game Jam er en spiludviklingskonkurrence, laver grupperne selv deres egne spil fra bunden. Nogle koder i Scratch, Unity eller en tredje teknologi, mens andre måske er gode til at tegne og har kendskab til grafiske programmer eller har prøvet at arbejde med lyd.
Men vigtigste er, at du har hovedet fuld af gode idéer og lysten til at være IT-kreativ med andre børn og unge. Så bliver eventet med garanti en succes!
I løbet af eventet vil der være en masse frivillige til stede, der kan hjælpe og svare på spørgsmål, så alle bliver guidet godt igennem konkurrencen.
OBS husk husk husk at udfylde Google form med ønsker til t-shirts størrelser og andre informationer, hvis linket ikke er udfyldt af jer så køber vi en t-shirt passende til den tilmeldtes alder. Der vil blive sendt en mail med link når vi nærmer os eventet, til dem, som har købt billet.
Gærtorvet 1
1799 København V
Tidspunkt:
Lørdag d. 22. november kl. 9:30 til søndag d. 23. november kl. 16
Ansvarlig:
Kristoffer Rath Hansen
Pris eksl. evt. medlemskab af Coding Pirates ITU:
250,00 kr
Tilmeldingsfrist:
27. oktober 2025 (om 3 måneder, 3 uger)
Periode:
22. november 2025 - 23. november 2025
Venteliste:
Nej. Åben invitation uden venteliste
Lokalforening:
ITU
Aldersbegrænsning:
10 - 17 år.
Log ind eller tilmeld dit barn for at tilmelde dig denne aktivitet.