Randers Onsdagshold: Efterår 2025
Hej alle teknologi-glade børn og forældre!
Til efterårssæsonen slår vi vores to populære hold sammen – spiludvikling og robotteknologi – men bare rolig: Du kan stadig arbejde med lige præcis det, du brænder for!
Uanset om du drømmer om at lave dit eget computerspil i Unity eller bygge og programmere seje robotter, er der plads til dig på det nye fælleshold hos Coding Pirates Randers. Vi skaber et fællesskab, hvor du kan udforske teknologiens verden – alene eller sammen med andre – og vi hjælper dig godt i gang, uanset om du er nybegynder eller erfaren.
🔹 Er du til spiludvikling?
Så kan du lære at bruge Unity og C# til at designe dine egne spil, finde på idéer, arbejde i grupper og måske endda deltage i Game Jam i Århus i november! Vi bruger også værktøjer som ChatGPT til at få inspiration og løse problemer undervejs.
🔹 Er du til robotter og teknik?
Så kan du bygge med LEGO-robotter, programmere dem - eller microbit conputere - til at løse opgaver og deltage i kreative projekter med fokus på logisk tænkning og sjov teknologi. Vi arbejder praktisk og lærer gennem leg.
Holdet mødes hver onsdag kl. 17:00–18:45 i “Den Blå Boks” på Randers Bibliotek, og vi starter den 20. august og kører frem til 3. december.
Holdet er åbent for børn fra 7 år og opefter, og der er plads til både spiludviklere, robotbyggere – og dem der gerne vil prøve lidt af det hele.
Vi glæder os til en sjov og lærerig sæson sammen med jer!
Med venlig hilsen
Coding Pirates Randers
Den blå boks i biblioteket
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tidspunkt:
Onsdag 17:00-18:45
Ansvarlig:
Steffen Schumacher
Pris eksl. evt. medlemskab af Coding Pirates Randers:
500,00 kr
Tilmeldingsfrist:
30. august 2025 (om 1 dag, 2 timer)
Periode:
20. august 2025 - 3. december 2025
Venteliste:
Ja. Kræver invitation igennem ventelisten
Lokalforening:
Randers
Aldersbegrænsning:
7 - 15 år.
Log ind eller tilmeld dit barn for at tilmelde dig denne aktivitet.